Tryghed er en så vigtig ting for os mennesker, at det endda optræder i den velkendte Abraham Maslows behovspyramide, faktisk er sikkerhed og tryghed det andet trin på pyramiden. Det er et behov alle mennesker har brug for, hvis vi skal nå nye højder.

Men hvad har det med IT-sikkerhed og virksomheder at gøre? Jo nu skal du høre, for selv virksomheder har en behovspyramide – et af de største behov som virksomheder har brug for, er behovet for mennesker der driver virksomheden. Det vil sige dig og dine medarbejdere.

For at du kan drive virksomheden, så skal du have dine behov opfyldt – og det indebærer, som førnævnt, tryghed og sikkerhed. Når du først har fået de basale ting opfyldt i pyramiden, kan du og din virksomhed skabe profitabel vækst på helt nye niveauer. 

Her kommer IT-sikkerhed ind i billedet.

Sov trygt om natten

IT-sikkerhed lader dig som iværksætter og virksomhedsejer, sove trygt om natten. Det er sågar et beskyttende sikkerhedsnet for en virksomhed, og en ting som du helt sikkert vil blive glad for. For mange tænker ikke på IT-sikkerhed før i sidste øjeblik – og nogle gange er det alt for sent.

Eksempelvis har politimænd sikkerhedsvest på, når de rykker ud til en farlig situation. De forbereder sig på det værste, og tager de nødvendige foranstaltninger, så de kan bevare roen i en situation der kan udvikle sig til noget i den slemmere ende. Når din virksomhed tænker på IT-sikkerhed, så er det ligesom politimanden med sikkerhedsvesten.

Men alt for mange gange sker det, at virksomheder først tænker på IT-sikkerhed når det er for sent. I eksemplet med politimanden, så svarer det til at han tager en sikkerhedsvest på, efter han er blevet skudt.

Husk på at alle mennesker har mål, og det har virksomheder også. For at virksomheder kan nå deres mål, skal de have IT som en hjælpefunktion – uanset om du bruger IT til økonomi, salg, markedsføring eller til produktion.

IT-systemer har altid en hvis sandsynlighed for at have nedetider og ophøre med at virke, og når IT har en så væsentlig del i virksomheden, så bør IT-sikkerhed komme helt naturligt.