IT-sikkerhed er ikke kun for ens stationære kontorcomputer. I dag skal både ens bærbare computer, ens PDA – og nu også ens smartphones have ordentlig IT-sikkerhed for ikke at åbne døre for botnets, malware og mistet data.

Nielco IT har over 15 års erfaring indenfor IT sikkerhed til virksomheder i Favrskov, Aarhus, Randers og Silkeborg. Her har vi været ude for lidt af hvert, men vi er klar til de nye udfordringer, som nutidens enheder medfører.

Mange virksomheder benytter i dag en Microsoft Hosted Exchange server eller lignende løsning for synkronisering af mails, aftaler, dokumenter og des lignende. Det er også utroligt smart: ændrer man noget på den bærbare, er det også ændret, næste gang man tænder ens stationære computer. Men det kan være et problem for IT-sikkerheden.

Din IT-sikkerhed skal være up-to-date på samtlige enheder. Selv hvis din stationære computer er beskyttet efter alle kunstens regler, kan den ikke forhindre et indbrud i din bærbare eller din smartphone, hvor de selv samme dokumenter og mails ligger tilgængeligt. Kæden er ikke stærkere end det svageste led – dette gælder i høj grad også for IT sikkerhed.
Sørg derfor for, at der er en sikker og defineret politik i forhold til brugen af smartphones. Sørg for, at både du og dine medarbejdere ved, hvad de skal gøre, hvis de mister en smartphone, bærbar computer eller PDA, eller de har mistanke om et misbrug af data på samme enheder. Og sørg ikke mindst for, at disse forholdsregler også gælder i ferier, hvor fokus kan ligge et helt andet sted end at beskytte virksomhedens fortrolige data!

Med nye enheder følger nye muligheder. Smartphones og bærbare computere har gjort verden til et nemmere sted at opholde sig og arbejde i, men som det kendte ordsprog siger: ”With great powers come great responsibility”. Med alle de gyldne muligheder skal man ikke glemme IT-sikkerheden, da manglen på samme kan få forfærdelige konsekvenser.

Nielco IT kender til IT-sikkerhed på tværs af enheder og kan finde ud af en løsning til din virksomhed i Favrskov, Aarhus, Randers og Silkeborg. IT-sikkerhed er vores speciale – også på den bærbare og din smartphone!

Bedøm denne side:
[starrater tpl=10]