Organisationen bag et lands topdomæne forlader en stor amerikansk cloud-udbyder. Og siger samtidig, at den er godt tilfreds med tjenesten. Begrundelsen er ikke utilfredshed. Den er geopolitisk risiko.
Belgien flytter
Den organisation, der administrerer Belgiens topdomæner, har siden 2017 haft sit registreringssystem i den amerikanske udbyders europæiske datacentre. Nu flytter det til en europæisk udbyder.
I organisationens egen meddelelse står, at argumenterne for det oprindelige valg, skalerbarhed, fleksibilitet og pris, stadig gælder. Direktøren siger, at den geopolitiske virkelighed tvinger dem til at tænke grundigere over infrastrukturen. Alle kundedata ligger på europæisk jord. Afhængigheden er alligevel en risiko.
Alene i 2025 blev der registreret knap 208.000 nye domæner under det belgiske topdomæne. Migreringen begynder i 2027. Der er ingen gennemført flytning at pege på endnu.
Hvad der flytter, og hvad der ikke gør
Det der flytter, er registreringsplatformen. Navneopslaget for det belgiske topdomæne har altid ligget et andet sted.
Og det er pointen. Et domænenavn indgår i flere forskellige infrastrukturlag. Registret bag topdomænet. Forhandleren, hvor domænet administreres. Den autoritative DNS, der svarer på opslag om jeres navne. Og resolveren, som jeres medarbejdere spørger.
Leddene kan ligge i hver sin jurisdiktion. Og de bliver sjældent valgt samlet.
Tre lande, tre svar
Belgien flytter væk fra den amerikanske udbyder. Holland valgte den modsatte vej og lagde en del af sit nye registreringssystem hos den samme udbyder. Det udløste kritik fra branchen, spørgsmål i parlamentet og en regeringsafgørelse, der begrænsede migreringen. Databasen bag zonefilen, signeringen og publiceringen skal ligge hos en hollandsk part på hollandsk jord.
I Danmark indgik den danske domæneadministrator den 2. juni en aftale med sin norske pendant. Den norske organisation opstiller en navneserver for det danske topdomæne i Norge, og den danske gør det samme for det norske i Danmark. Begrundelsen er eksplicit geopolitisk.
Et nyt led i kæden
Fra 1. juli skal nye danske domæner administreres via en godkendt forhandler. Eksisterende registranter har frem til juni 2028 til at skifte. Den danske domæneadministrator driver fortsat zonen, DNSSEC og registrantkontrol, men der kommer et nyt led i kæden.
Hvad det betyder, når DNS svigter
Da et dansk hostingselskab blev ramt af ransomware i 2023, måtte hundredvis af virksomheder skifte navneserver. Mange kunne ikke logge ind, fordi mailen lå samme sted. Den danske domæneadministrator fortalte dengang, at kunder ikke kunne nå selvbetjeningen, fordi de manglede adgang til deres mail.
Svigter DNS, kan det der skal repareres, være svært at nå.
Tre ting at gøre nu
Slå op, hvem der i dag står som forhandler på jeres domæner, og hvem der driver jeres autoritative DNS. Det er to forskellige spørgsmål med to forskellige svar. Og begge svar har en jurisdiktion.
Undersøg om I kan nå de systemer, hvis jeres mail er nede. Ligger login til domæneadministrationen bag den samme mail, der er nede, har I en cirkulær afhængighed. Den opdages først den dag, det gælder.
Tag DNS med som selvstændigt punkt i risikooversigten. Ikke som en del af hosting. DNS er en selvstændig infrastruktur med egne leverandører, egne afhængigheder og egne svagheder. Den fortjener sin egen linje.
En uafhængig cybersikkerhedsaudit kan kortlægge, hvilke jurisdiktioner jeres DNS-kæde løber igennem, og om I kan nå jeres domæneadministration, når resten er nede.
Hvem hos jer ville kunne skifte navneserver i morgen tidlig, hvis det blev nødvendigt?
Har du brug for en gennemgang af jeres DNS-sikkerhed og domæneafhængigheder?
Kontakt Nielco IT på telefon 70 13 63 23 eller via kontaktformularen.
