…
Cybersikkerhed
Ni mønstre går igen i angreb mod danske virksomheder. De fleste organisationer har ét eller to af dem som deres reelle risiko. Resten er støj i den sammenhæng.
- Ransomware og backup: Backuppen kørte hver nat i to år og kunne ikke indlæses, da den skulle bruges
- Leverandørangreb: Ingen kom ind gennem firewallen. De kom ind gennem revisoren, lønbureauet eller den leverandør, der har fjernadgang
- Firewalls, VPN og routere: Sårbarheden blev offentliggjort i 2020. Den bliver udnyttet nu, fordi rettelsen aldrig blev installeret
- Beredskabsplanen: Planen lå i mappen. Systemerne var lavet om tre gange siden, og ingen havde prøvet den af
- Datatilsynets afgørelser: Angrebet udløste ikke bøden. Det gjorde de år, hvor advarslerne lå ubesvarede hos ledelsen
- Tofaktor: Medarbejderen godkendte på mobilen. Det var ikke hende, der loggede ind
- Detektionstid: Angriberen var inde i tre år og kontrollerede trafikken. Alt så normalt ud på skærmene
- Social engineering: Hackeren ringede til helpdesk og fik nulstillet en adgangskode, fordi han lød som en kollega under tidspres
- Skygge-it: IT-afdelingen kender 108 cloud-tjenester. Medarbejderne bruger 975
Hvert mønster får sin egen gennemgang med de dokumenterede sager bag sig og link til hver enkelt. De kommer én ad gangen.
Hvorfor de samme fejl gentager sig
Kontrollen bliver testet som en øvelse frem for som en hændelse. Nogen henter en slettet fil tilbage og sætter feltet i årshjulet. En fuld genopretning af domænecontrollere, databaser og integrationer i den rigtige rækkefølge er en anden opgave, og den bliver sjældent kørt.
Leverandøren tester sig selv. Samme part leverer løsningen, udfører kontrollen og vurderer resultatet. Det giver en grøn rapport og en ubesvaret risiko.
Beslutningen er ikke øvet. Hvem lukker driften ned, hvem taler med kunderne, hvem underretter myndigheden inden for fristen. Uden en øvet rækkefølge går de første tolv timer med at finde ud af, hvem der bestemmer.
Samme mønster, forskellig regning
Ransomware mod en fabrik koster tre dages produktion, der som regel kan indhentes. Mod en fiskerihavn koster det lasten. Mod en lufthavn koster det 217 afgange. Mod et hospital er der ingen pauseknap.
Mønstrene findes derfor også som branchegennemgange for sundhed, forsyning og energi, kommuner og regioner, transport og maritim, produktion og industri, finans og forsikring samt statslige myndigheder.
Når I vil vide, hvor I står
- Cybersikkerhedsaudit: Det samlede billede med konkrete fund og en prioriteret handleplan
- Teknisk gennemgang: Om teknikken er sat op, som leverandøren siger, den er
- Leverandøraudit: Hvem der har adgang gennem nogen, I selv har hyret
- NIS2-audit: Den dokumentation, et tilsyn beder om
- Sikkerhedsmodenhedsvurdering: Om I kan vise en bestyrelse fremgang fra år til år
- Penetrationstest: Hvor langt en angriber reelt når ind
- Red teaming: Teknik, mennesker og fysisk adgang testet på én gang
- Cybersecurity mystery shopping: Om medarbejderne lukker en fremmed ind
Den anden halvdel af billedet
Denne side handler om, hvordan nogen kommer ind. Hvem der kan lukke jer ude udefra, ligger under digital suverænitet.
Kontakt
Hvornår fik I sidst en uafhængig gennemgang af jeres cybersikkerhed, udført af en ekstern specialist, der tør sige tingene, som de er?
Ring på 70 13 63 23 eller brug kontaktformularen. Så tager vi en snak om, hvor I står, og hvad en gennemgang kan give jer.
Skal jeg kontakte dig?
…
Cybersikkerhedsaudit
Det samlede billede af jeres sikkerhed. Tekniske konfigurationer, politikker, leverandøraftaler og medarbejderpraksis, samlet i en rapport med konkrete fund og prioriterede anbefalinger.
…
Teknisk gennemgang
En undersøgelse indefra af konfigurationer, opdateringer, rettigheder og glemte systemer. Svarer på, om teknikken er sat op, som jeres leverandør siger, den er.
…
Mystery shopping
Test af den menneskelige faktor med phishing og social engineering. Svarer på, om jeres medarbejdere lukker en fremmed ind, når han lyder som en kollega.
Seneste på bloggen
Ledelsens ansvar står i paragraf 7. Ikke der, folk tror.
NIS2-ledelsesforbuddet kræver optrapning, frist og domstol. Paragraf 7 kræver ingen af delene. Godkendelse, tilsyn og kurser. Gældende nu.
Data slettet i ét system. Lever videre i næste.
To bekendtgørelser udstedt samme dag i 2017. Den ene satte rammerne for bogføringsloven. Den anden for NIS2. Sammen tvinger de et systemskifte.
Slettefristen gælder ét system ad gangen
To bekendtgørelser blev udstedt samme dag i 2017. Den ene sætter slettefrister for politiets nummerpladedata. Den anden lader dem leve videre. Fristerne er en politisk beslutning Dansk politi har haft automatisk nummerpladegenkendelse i alle politikredse siden 2016. I...
Hotellets wifi gav adgang til jeres Microsoft 365
Din projektleder tjekkede lige mails fra hotellets wifi, mens familien var i poolen. Bærbaren kom hjem. Det gjorde fremmedes adgang til jeres Microsoft 365 også. Netværket var ægte. Udstyret bag var ikke Den 31. juli 2026 offentliggjorde Microsoft Threat Intelligence...
100.000 loginforsøg. Ingen opdagede det
Ved en kundeovertagelse fandt jeg mere end 100.000 loginforsøg mod én eneste konto. Forsøgene havde kørt i månedsvis. Ingen greb ind. Kontoen tilhørte det bureau, der passede sitet. Seks måneder uden at nogen bemærkede det Forsøgene kom fra eksterne adresser og havde...
Sygehuset får vand først. Erhverv får intet
Herning Vand skriver det på deres egen hjemmeside. Varer et forsyningssvigt mere end et døgn, får sygehuset i Gødstrup vand først. Erhverv får ingen nødudlevering. Det står ikke gemt i et bilag. Det står under overskriften til erhvervskunder. Nødgeneratorer holder til...





