…
Cybersikkerhed
Ni mønstre går igen i angreb mod danske virksomheder. De fleste organisationer har ét eller to af dem som deres reelle risiko. Resten er støj i den sammenhæng.
- Ransomware og backup: Backuppen kørte hver nat i to år og kunne ikke indlæses, da den skulle bruges
- Leverandørangreb: Ingen kom ind gennem firewallen. De kom ind gennem revisoren, lønbureauet eller den leverandør, der har fjernadgang
- Firewalls, VPN og routere: Sårbarheden blev offentliggjort i 2020. Den bliver udnyttet nu, fordi rettelsen aldrig blev installeret
- Beredskabsplanen: Planen lå i mappen. Systemerne var lavet om tre gange siden, og ingen havde prøvet den af
- Datatilsynets afgørelser: Angrebet udløste ikke bøden. Det gjorde de år, hvor advarslerne lå ubesvarede hos ledelsen
- Tofaktor: Medarbejderen godkendte på mobilen. Det var ikke hende, der loggede ind
- Detektionstid: Angriberen var inde i tre år og kontrollerede trafikken. Alt så normalt ud på skærmene
- Social engineering: Hackeren ringede til helpdesk og fik nulstillet en adgangskode, fordi han lød som en kollega under tidspres
- Skygge-it: IT-afdelingen kender 108 cloud-tjenester. Medarbejderne bruger 975
Hvert mønster får sin egen gennemgang med de dokumenterede sager bag sig og link til hver enkelt. De kommer én ad gangen.
Hvorfor de samme fejl gentager sig
Kontrollen bliver testet som en øvelse frem for som en hændelse. Nogen henter en slettet fil tilbage og sætter feltet i årshjulet. En fuld genopretning af domænecontrollere, databaser og integrationer i den rigtige rækkefølge er en anden opgave, og den bliver sjældent kørt.
Leverandøren tester sig selv. Samme part leverer løsningen, udfører kontrollen og vurderer resultatet. Det giver en grøn rapport og en ubesvaret risiko.
Beslutningen er ikke øvet. Hvem lukker driften ned, hvem taler med kunderne, hvem underretter myndigheden inden for fristen. Uden en øvet rækkefølge går de første tolv timer med at finde ud af, hvem der bestemmer.
Samme mønster, forskellig regning
Ransomware mod en fabrik koster tre dages produktion, der som regel kan indhentes. Mod en fiskerihavn koster det lasten. Mod en lufthavn koster det 217 afgange. Mod et hospital er der ingen pauseknap.
Mønstrene findes derfor også som branchegennemgange for sundhed, forsyning og energi, kommuner og regioner, transport og maritim, produktion og industri, finans og forsikring samt statslige myndigheder.
Når I vil vide, hvor I står
- Cybersikkerhedsaudit: Det samlede billede med konkrete fund og en prioriteret handleplan
- Teknisk gennemgang: Om teknikken er sat op, som leverandøren siger, den er
- Leverandøraudit: Hvem der har adgang gennem nogen, I selv har hyret
- NIS2-audit: Den dokumentation, et tilsyn beder om
- Sikkerhedsmodenhedsvurdering: Om I kan vise en bestyrelse fremgang fra år til år
- Penetrationstest: Hvor langt en angriber reelt når ind
- Red teaming: Teknik, mennesker og fysisk adgang testet på én gang
- Cybersecurity mystery shopping: Om medarbejderne lukker en fremmed ind
Den anden halvdel af billedet
Denne side handler om, hvordan nogen kommer ind. Hvem der kan lukke jer ude udefra, ligger under digital suverænitet.
Kontakt
Hvornår fik I sidst en uafhængig gennemgang af jeres cybersikkerhed, udført af en ekstern specialist, der tør sige tingene, som de er?
Ring på 70 13 63 23 eller brug kontaktformularen. Så tager vi en snak om, hvor I står, og hvad en gennemgang kan give jer.
Skal jeg kontakte dig?
…
Cybersikkerhedsaudit
Det samlede billede af jeres sikkerhed. Tekniske konfigurationer, politikker, leverandøraftaler og medarbejderpraksis, samlet i en rapport med konkrete fund og prioriterede anbefalinger.
…
Teknisk gennemgang
En undersøgelse indefra af konfigurationer, opdateringer, rettigheder og glemte systemer. Svarer på, om teknikken er sat op, som jeres leverandør siger, den er.
…
Mystery shopping
Test af den menneskelige faktor med phishing og social engineering. Svarer på, om jeres medarbejdere lukker en fremmed ind, når han lyder som en kollega.
Seneste på bloggen
Made in EU. Kodebasen delt med en russisk FSB-certificeret udgave.
En password manager markedsført som europæisk deler kodebase og opdateringer med en russisk søsterudgave. Den russiske udgave er certificeret af Ruslands efterretningstjeneste. Kunderne vidste det ikke. Made in EU. Udviklet i Rusland. I juli offentliggjorde et...
150 SMV’er kan få 50.000 kr. til cybersikkerhed. Sådan søger I
Den 28. september klokken 9 åbner en pulje på 7,5 millioner kroner. 150 danske SMV'er kan få op til 50.000 kroner hver til rådgivning, og cybersikkerhedsprojekter har fortrinsret. Vinduet lukker den 5. oktober klokken 23.55. Først til mølle er afskaffet I årevis blev...
Fire organisationer testede det scenarie, hvor der ikke er noget at vende tilbage til
En beredskabsplan har som mål at få normaldriften genoprettet. Fire organisationer har testet det tilfælde, hvor der ikke er noget at vende tilbage til. Ikke fordi data var tabt. Men fordi platformen ikke længere var tilgængelig for dem. Scenariet: Platformen virker....
Landsretten femtengangsdoblede bøden. Ledelsen vidste det.
Bøden lød først på 100.000 kroner. Efter en tur i landsretten blev den 1,5 million. Sagen begyndte i et gammelt IT-system uden slettefrister. Ikke fordi nogen havde besluttet det. Fordi ingen havde sat dem. Tre butikker på et udfaset system Efteråret 2018....
Hacket koncern bad de berørte sende legitimation. Selv.
Virksomheden vidste ikke, præcis hvem der var berørt af angrebet. Så lagde den en formular på sin hjemmeside og bad folk selv melde sig og uploade legitimation. En organisation, der lige havde mistet kontrollen over personoplysninger, bad folk om at sende flere. Over...
De byggede øvelseskit. Og så øvede hospitalerne sig faktisk.
Et europæisk land gjorde cyberkriseøvelser obligatoriske for sine hospitaler. Byggede øvelseskit i tre niveauer. Og fulgte op. Inden for to år havde 78 procent gennemført eller planlagt en øvelse. Direktionen deltog i 86 procent af dem. Obligatorisk fra dag ét I...





