Digital suverænitet

Serverne står i Europa. Loven, der gælder for dem, gør ikke. Spørgsmålet er, hvem der kan lukke, se eller ændre jeres systemer, og hvad det koster jer at komme ud igen.

Cloud-suverænitet har tre lag

Diskussionen går som regel galt, fordi tre forskellige spørgsmål bliver behandlet som ét.

  1. Dataresidens: hvor data fysisk ligger
  2. Operationel kontrol: hvem der driver miljøet til daglig
  3. Juridisk suverænitet: hvilke love ejeren i sidste ende er underlagt

De amerikanske udbydere har forbedret de to første markant. Datacentre i Europa, europæisk personale, europæiske driftsselskaber. Det tredje lag er uændret, og det er det eneste, der afgør, hvem der kan give en ordre, ejeren skal adlyde.

Et europæisk suverænitetsdatacenter blev bygget i Brandenburg for 7,8 milliarder euro med et nyt tysk moderselskab. I det tyske handelsregister står selskabet som hundrede procents datterselskab af det amerikanske moderselskab. Lag et og to er på plads. Lag tre er ikke.

To sager, der viser mekanismen

I maj 2025 mistede chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol adgangen til sin Microsoft-hostede mailkonto, efter at et amerikansk dekret i februar samme år havde sanktioneret domstolens embedsmænd. Microsoft afviser at have lukket kontoen, og i februar 2026 bad selskabet det britiske parlament rette referatet på netop det punkt. Hvem der lukkede adgangen, er stadig omstridt. Domstolen besluttede i oktober 2025 at flytte cirka 1.800 arbejdsstationer til en europæisk open source-pakke.

Amsterdam Trade Bank blev erklæret konkurs i april 2022. Banken var hollandsk registreret og under hollandsk tilsyn, men russisk ejet, og det amerikanske sanktionskontor OFAC satte banken på sin liste. På EU’s sanktionsliste stod den ikke. Microsoft afbrød adgangen til bankens cloud, og kuratorerne kunne derfor ikke komme til mail og bogføring, som hollandsk lov forpligter dem til at gennemgå. Retten i Amsterdam beordrede adgangen genåbnet med dagbøder på 10 millioner euro og et loft på 100 millioner.

I den første sag kunne ingen få fastslået, hvem der havde lukket adgangen. I den anden skulle der en retskendelse til at få den åbnet igen. Fælles for begge er, at beslutningen lå uden for organisationens eget hus.

To nuancer, der skal med

Kryptering er en reel beskyttelse, men mod noget bestemt. Krypterer man med nøgler, kun man selv kontrollerer, kan udbyderen teknisk set ikke udlevere indholdet. Det beskytter mod indsigt. Det beskytter ikke mod, at tjenesten bliver afbrudt, licensen ophører eller kontoen lukkes.

Leverandørerne har forpligtet sig offentligt. Microsoft har erklæret, at selskabet vil bestride forsøg på at tvinge det til at suspendere cloud-drift i Europa. Det er en reel og væsentlig forpligtelse. Den er bare ikke det samme som suverænitet, fordi den bygger på selskabets vilje frem for på hvilken lov der gælder.

Markedet bag spørgsmålet

Tre amerikanske selskaber kontrollerer over 70 procent af EU’s cloud-marked, opgjort af Synergy Research i februar 2026. Europæiske udbydere står tilsammen med under 15 procent, ned fra 29 procent i 2017.

Danske afhængigheder, som allerede er dokumenteret

Den anden halvdel af billedet

Denne side handler om, hvem der kan lukke jer ude. Hvordan nogen kommer ind udefra, ligger under cybersikkerhed.

Kontakt

Ved I, hvilke af jeres systemer der kan lukkes af nogen uden for Danmark, og hvad det ville koste jer at flytte dem?

Ring på 70 13 63 23 eller brug kontaktformularen. Så tager vi en snak om jeres leverandørsituation og finder ud af, hvor I bør sætte ind.

Skal jeg kontakte dig?

Jurisdiktion og afhængighed

Kortlægning af hvilken lovgivning jeres systemer er underlagt, hvilke leverandører der reelt kan udskiftes, og hvad en exit koster i tid og penge.

Leverandøraudit

Hvilke led der ligger bag jeres leverandører, og hvem der reelt sidder for enden af kæden. Relevant for kritiske leverandører med dyb adgang til jeres systemer.

IT-rådgivning

Uvildig vurdering af et leverandørtilbud, en cloud-migrering eller en IT-investering, inden I skriver under. Ingen produkter at sælge og ingen leverandører at beskytte.

Seneste på bloggen

Made in EU. Kodebasen delt med en russisk FSB-certificeret udgave.

Made in EU. Kodebasen delt med en russisk FSB-certificeret udgave.

En password manager markedsført som europæisk deler kodebase og opdateringer med en russisk søsterudgave. Den russiske udgave er certificeret af Ruslands efterretningstjeneste. Kunderne vidste det ikke. Made in EU. Udviklet i Rusland. I juli offentliggjorde et...

NIS2: Danske ledere er mest trætte af regler i hele Europa

NIS2: Danske ledere er mest trætte af regler i hele Europa

Danske erhvervsledere var de mest regeltratte i hele undersøgelsen. Og hver tredje så ingen konkurrencefordel i at leve op til kravene. Men kig en gang til på tallene, for de fortæller en anden historie, end den der ligner modvilje. 55 procent: For mange regler I...

NIS2 landede fire steder i dansk lovgivning. Hvor skal I kigge?

NIS2 landede fire steder i dansk lovgivning. Hvor skal I kigge?

Ét EU-direktiv endte fire forskellige steder i dansk lovgivning. Hvor I skal kigge, afhænger af jeres branche. Og slår I op det forkerte sted, finder I hverken jeres krav eller jeres tilsynsmyndighed. Fire love, fire datoer Danmark samlede det ikke i én lov....

NIS2: Ingen fortæller jer, om I er omfattet

NIS2: Ingen fortæller jer, om I er omfattet

Tidligere fik man besked. En myndighed sendte et brev, og så vidste man, om man var omfattet. Den ordning findes ikke længere. Ansvaret er vendt om Under det gamle cybersikkerhedsdirektiv udpegede myndighederne selv de virksomheder og organisationer, der var omfattet....

Data i Finland er ikke det samme som finsk jurisdiktion

Data i Finland er ikke det samme som finsk jurisdiktion

En finsk AI-tjeneste til jurabranchen markedsføres på europæisk dataopbevaring. Modellen er europæisk. Data ligger i Finland. Ingen træning på brugerens forespørgsler. Det lyder rigtigt. Men da jeg efterprøvede det mod deres egen dokumentation, manglede der ét lag....