To bekendtgørelser blev udstedt samme dag i 2017. Den ene sætter slettefrister for politiets nummerpladedata. Den anden lader dem leve videre.
Fristerne er en politisk beslutning
Dansk politi har haft automatisk nummerpladegenkendelse i alle politikredse siden 2016. I 2024 rådede politiet over omkring 400 kameraer og oplyste til Retsudvalget, at tallet var på vej mod cirka 600. Politiet driver selv systemet.
Slettefristerne står i en bekendtgørelse fra september 2017. De er fastsat af Justitsministeriet, sendt i høring og kommenteret af Datatilsynet. Tallene er en politisk beslutning.
Til sammenligning
Den 30. juli 2026 sagde direktøren for en amerikansk leverandør af kameranetværk, at selskabets net bør dække alle 17.000 amerikanske byer mod cirka 7.000 i dag.
Han forsvarede opbevaringstiden på 30 dage med, at selskabet selv indførte den, og at 14 dage ville betyde 30 procent færre opklarede sager. Uden at kunne fremlægge statistik.
Der er ingen bekræftet udrulning i Europa. Spørgsmålet er, hvem der holder hånden på knappen. Opbevaringstiden er dér en produktbeslutning, som leverandøren selv forsvarer.
Så langt ser den danske model bedre ud.
Men den anden bekendtgørelse
Samme dag kom en bekendtgørelse om politiets tværgående informationsanalyser. Nummerpladebekendtgørelsen giver hjemmel til, at data kan indgå i dem.
Politiet skriver det selv. Analysesystemet behandler oplysninger på tværs af flere registre, herunder nummerpladedata. Og et kapitel i den anden bekendtgørelse afgør, hvornår oplysninger i analysesystemet slettes.
Dér kan oplysninger i de centrale analysetyper opbevares i op til ti år. Ved genanvendelse i en ny analyse regnes fristen fra genanvendelsestidspunktet.
Slettefristen gælder ét lag ad gangen
Den stopper oplysningens liv i det første system. Den siger ikke, hvad der sker med den i laget ovenover.
Mønstret går igen i EU. De midlertidige regler om frivillig scanning af beskeder blev endeligt vedtaget i juli 2026 og gælder til april 2028. Den permanente forordning forhandles fortsat.
Ordet frivillig betyder i praksis, at udbyderen får stor indflydelse på, hvad der scannes, og hvornår der rapporteres.
Tre domæner, samme mekanisme. Beslutningen om indgrebets dybde ligger sjældent der, hvor debatten foregår.
Det er samme spørgsmål som i hvem der kan gribe ind i jeres systemer. Ikke hvor data ligger, men hvem der bestemmer over dem.
Tre ting I kan gøre
Bed jeres leverandør oplyse, hvilket system slettefristen gælder for, og hvad der sker med data, der kopieres videre til et andet system.
Kræv i næste udbud, at opbevaringstid og tærskler kan ændres af jer, ikke af leverandøren.
Gennemgå databehandleraftalerne ved næste fornyelse for standardindstillinger, I aldrig har valgt.
Hvem har sat jeres standardindstillinger
Hvilke af jeres systemers standardindstillinger er sat af en leverandør frem for af jer?
En jurisdiktions- og afhængighedsvurdering kortlægger, hvem der reelt kan gribe ind i jeres systemer, og hvad en exit ville koste.
Har du brug for at få jeres afhængigheder kortlagt? Kontakt Nielco IT på telefon 70 13 63 23 eller via kontaktformularen.
Gør som 4.300 andre. Få mønstre fra 500 dokumenterede sager og konkrete anbefalinger om cybersikkerhed og digital suverænitet hver 14. dag.
