På to måneder forsøgte svindlere at hente ti millioner kroner ud af virksomheders bankkonti. Ingen systemer blev hacket. Medarbejderne overførte pengene selv.
Nordens største bank slår alarm
Norges største bank slog alarm i begyndelsen af august. I juni og juli forsøgte kriminelle at få omkring ti millioner norske kroner ud af erhvervskonti hos bankens kunder.
Fremgangsmåden er den samme hver gang. Først en helt almindelig phishing-besked på sms eller mail. Kort efter ringer telefonen. Personen i den anden ende siger, at de repræsenterer banken eller politiet, og at der er et problem med kundens digitale signatur.
Derefter er det medarbejderen selv, der klikker og godkender overførslen.
Ikke tilfældigt
Bankens chef for finansiel cyberkriminalitet understreger, at de ikke har fastslået, hvem der står bag de konkrete sager. Men metoden, den systematiske udvælgelse af ofre og ligheden mellem sagerne gør, at banken ikke betragter det som tilfældigt.
Sverige ser det dagligt. Danmark er næste.
Det svenske nationale politi kender mønsteret. Udviklingen i Sverige er, at denne type svindel drejes fra privatpersoner mod virksomheder. Beløbene ligger typisk mellem en halv og en hel million. Nogle gange flere millioner. Sagerne kommer dagligt.
Og der plejer at gå kort tid, fra noget udvikler sig i Sverige, til det når de øvrige nordiske lande. Svensk politi har over tid set de samme kriminelle grupper rette sig mod Norge, Danmark og Finland.
Virksomheder er mere attraktive
Grunden er ligetil. Der står flere penge på en erhvervskonto. Og store overførsler er mindre påfaldende end på en privatkonto.
Pengene flyttes til en anden bank og ender ofte i kryptovaluta. Bagmændene opererer typisk fra Sydeuropa eller Nordafrika. Sporet er koldt inden for få timer.
Danske tal fra før drejningen
I Danmark registrerede pengeinstitutterne i andet halvår af 2024 forsøg på direktørsvindel for 4,4 millioner kroner. 1,3 millioner gik tabt. Det er tal fra den danske finansbrancheorganisation, og det er fra før den drejning mod virksomheder, som det svenske politi beskriver nu.
Tre ting at gøre nu
Ring til jeres bank. Få oplyst, hvilke beløbsgrænser der gælder på jeres erhvervskonto, og hvem hos jer der kan hæve dem. Kend den grænse, der adskiller en normal betaling fra en der kræver ekstra godkendelse.
Aftal at ændrede betalingsoplysninger og hasteoverførsler aldrig gennemføres uden verificering. Ring til et nummer, I selv har fundet frem. Aldrig det nummer, der stod i mailen eller blev oplyst i opkaldet.
Giv den der sidder med kontoen lov til at lægge på. Midt i samtalen. Skriv det ned, så vedkommende ved, at ledelsen står bag beslutningen. Den vigtigste sikkerhedsforanstaltning er, at medarbejderen tør sige nej.
En cybersecurity mystery shopping-test kan afdække, om jeres medarbejdere ville fange opkaldet, eller om de ville godkende overførslen. En awareness-træning giver dem de konkrete redskaber til at genkende forsøget.
Hvem hos jer kan alene flytte en halv million ud af huset, og hvad skal der til, før de gør det?
Har du brug for test af jeres betalingsprocedurer eller træning af jeres økonomimedarbejdere?
Kontakt Nielco IT på telefon 70 13 63 23 eller via kontaktformularen.
