En borger søgte om dispensation fra fristerne for en børneattest. Myndigheden konstaterede, at borgerens afgørelse ikke fremgik af registeret. Den skulle have været der. Den var slettet af en automatisk regel med en forkert frist.
60 af 1.400 koder var forkert konfigureret
Rigspolitiet orienterede Christiansborg og Justitsministeriet i september 2026. Alle registreringer i Kriminalregisteret er undergivet automatiske sletterutiner. Fældende afgørelser slettes som udgangspunkt efter ti år, men grov og særlig grov kriminalitet skal som udgangspunkt stå i 20 år eller til personen fylder 80. Det kræver, at gerningskode og afgørelsestype er kodet til den længere frist.
Den foreløbige vurdering: omkring 60 af 1.400 gerningskoder var forkert konfigureret. For halvdelen kunne reglerne medføre for tidlig sletning. Andre berørte regler havde medført for lang opbevaring. Af de cirka 150 gerningskoder med relevans for børneattester var omkring 25 ramt af for tidlig sletning.
48 afgørelser slettet for tidligt
Ud fra data fra 2021 og frem fandt myndigheden 48 afgørelser, der var slettet for tidligt. De blev genregistreret. Der var ikke udstedt børneattester til de pågældende. Udstedelsen af børneattester og våbentilladelser blev sat i bero samme dag.
Rigspolitichefen blev spurgt direkte, om han kunne garantere, at ingen med en dom for pædofili havde fået en ren børneattest. Det kunne han ikke, hvis der var tale om en ældre dom. Myndigheden undersøger, om afgørelserne kan genskabes.
Stikprøver fangede det ikke
Myndigheden har siden 2023 taget stikprøver af de årlige slettekørsler. Alligevel blev fejlen først konstateret ved en borgerhenvendelse i juni 2026. Stikprøver fanger kun fejl, der ligger inden for det, stikprøven tester. Hvis fristen er forkert i selve konfigurationen, bekræfter stikprøven blot, at den forkerte frist overholdes.
Jeres sletteregler kan have samme fejl
Automatiske sletteregler kan ligge i mail, ERP, dokumentarkiver og CRM. Spørgsmålet er, om reglerne bruger den rigtige frist, regner fra den rigtige dato og håndterer undtagelserne korrekt. Bogføringslovens hovedregel er fem års opbevaring af regnskabsmateriale fra regnskabsårets udgang. En regel, der sletter fem år efter fakturadatoen, kan derfor slette for tidligt.
Fejlen i registeret overlevede tre års stikprøver. Den blev fundet af en borger, ikke af et kontrolsystem. Det mønster kender enhver, der har arbejdet med automatiserede processer: systemet gør præcis det, det er konfigureret til. Fejlen ligger i konfigurationen, og ingen ser efter.
Tre ting at gøre nu
Lav en liste over jeres automatiske sletteregler i dag. Skriv ved hver, hvilket lovkrav den skal opfylde, hvilken dato den regner fra, og hvornår den sidst blev kontrolleret.
Bed IT om at afprøve den vigtigste sletteregel med testdata. Noget, der skal bevares. Noget, der skal slettes. Og en relevant undtagelse. Kontrollér resultatet mod kravene, ikke mod reglen.
Afklar, hvordan sletninger dokumenteres, og hvordan fejlagtig sletning kan håndteres. En log over sletningen er ikke i sig selv en kopi af det slettede. Hvis reglen sletter forkert, er data væk.
En uafhængig cybersikkerhedsaudit kan afdække, om jeres automatiske sletteregler bruger de rigtige frister, regner fra de rigtige datoer og håndterer undtagelserne korrekt. En teknisk gennemgang tester reglerne mod kravene, ikke mod sig selv.
Hvordan ved I, at jeres sletteregler både bevarer det, I skal gemme, og sletter det, I ikke længere skal have?
Har du brug for en gennemgang af jeres dataretention og sletteregler?
Kontakt Nielco IT på telefon 70 13 63 23 eller via kontaktformularen.
