16,5 millioner hollænderes digitale identitet ligger hos en udbyder, der er ved at blive opkøbt af et amerikansk selskab. Men Amsterdam har en exitplan.
I november 2025 annoncerede et amerikansk selskab opkøbet af den hollandske platform bag landets digitale identitetsløsning. 140.000 borgere skrev under mod opkøbet. Parlamentet vedtog motioner imod. Hovedstaden, der netop havde valgt platformen for digital autonomi, blev ifølge egne udtalelser ubehageligt overrasket.
Konkurrencemyndigheden godkendte opkøbet i februar 2026: ikke et konkurrenceproblem. Men den nationale sikkerhedsvurdering pågår stadig, og juridiske klager kører.
Bekymringen handler ikke om konkurrence
Det er ikke konkurrencen, hollænderne er bekymrede for. Det er, at amerikansk lovgivning nu kan gælde for platformen bag 16,5 millioner borgeres digitale identitet. At en amerikansk præsident med et dekret kan beordre et amerikansk selskab til at stoppe tjenester til et europæisk land.
Byens IT-ansvarlige politiker sagde det direkte til hollandsk tv: Vores embedsmænd ville måske ikke længere kunne sende e-mails, udstede tilladelser, og vi kunne miste borgernes data.
Baggrunden er beskrevet i gennemgangen af de sager, hvor leverandøren ikke havde et valg.
Amsterdam valgte at handle
I januar 2026 publicerede byen en tiårig strategi for digital autonomi. Tre faser: pilotprojekter nu, 30 procent autonomi inden 2031, fuld autonomi inden 2035. Investering: 4,6 millioner euro om året.
Tre pilotprojekter er i gang. 150 ansatte migrerer til en europæisk fildelingsplatform. Datalagring flyttes til en hollandsk eller europæisk udbyder. Applikationer migreres til statens platform baseret på åbne standarder.
Tre lande bygger fælles infrastruktur
Hollands indenrigsministerium udvikler en open source kontorpakke, der kombinerer komponenter fra tyske, franske og europæiske projekter. Fire kommuner tester den allerede med Linux-baserede laptops.
Tre lande. Tre platforme. Én fælles kommunikationsstandard. For første gang konvergerer europæiske open source-initiativer i en fælles infrastruktur.
Kommunernes brancheforening siger det klart: Kontinuitet, sikkerhed og valgfrihed er under pres. Alligevel bruger næsten alle hollandske kommuner amerikanske kontorpakker. Kun 9 procent mener et skift er muligt.
Amsterdam kalder sin tilgang en peloton-model: de kører forrest, så andre kommuner kan følge efter i slipstrømmen.
Danmark har samme problem
Danske kommuner er lige så afhængige af amerikanske platforme. Statens IT er i gang med et open source-projekt. En styrelse er første myndighed på platformen. Men ingen dansk kommune har endnu en officiel exitplan.
Hvad ville en dansk tiårig strategi for digital autonomi se ud?
En uafhængig cybersikkerhedsaudit kortlægger jeres leverandørafhængigheder og vurderer, hvor I er eksponeret for beslutninger taget uden for Europa.
Har du brug for en vurdering af jeres digitale afhængigheder?
Kontakt Nielco IT på telefon 70 13 63 23 eller via kontaktformularen.
