Nielco IT – til forsiden
70 13 63 23

...

Penetrationstest for NIS2-underleverandører

Når kunden sender kravet videre til jer

Måske er I slet ikke selv omfattet af NIS2. Men en af jeres kunder er, og den kunde skal kunne vise, at risikoen ved sine leverandører er vurderet. Pludselig ligger der et kravbilag, et brev eller et sikkerhedsspørgeskema, hvor I bliver bedt om at dokumentere en penetrationstest.

Jeg tester det, kunden reelt er afhængig af hos jer, og giver jer et resultat, der kan sendes videre.

Kravet står i aftalen

NIS2 pålægger de omfattede virksomheder at sikre deres forsyningskæde og at vurdere, om deres sikkerhedstiltag virker. En test hos leverandøren er én af de måder, kunden kan få svar på. Det er derfor jeres aftale med kunden, der bestemmer, hvad I konkret skal levere.

Læs kravet grundigt, før I bestiller noget. Et NIS2-brev blander ofte test, politikker, hændelser og kundens ret til revision sammen. Testen skal kun dække testkravet, og er formuleringen uklar, er det helt rimeligt at spørge kunden, hvad testen skal belyse.

En test kan indgå i kundens dokumentation. Den kan ikke alene dokumentere, at reglerne er overholdt, hverken hos jer eller hos kunden, og jeg lover ikke noget om udfaldet af kundens vurdering eller et tilsyn. Jeg giver heller ikke juridisk rådgivning. Spørgsmål om, hvorvidt I selv er omfattet, og om ledelsesansvar og styring, hører under en NIS2-audit.

Det, testen ser på

Testen samler sig om de punkter, hvor en svaghed hos jer kan forplante sig til kundens systemer og oplysninger:

  • Jeres vej ind til kunden
    Fjernadgang og supportværktøjer, som I bruger, når I arbejder i kundens miljø.
  • Det, kunden logger på
    Portaler og webløsninger, som kundens medarbejdere eller borgere bruger.
  • Forbindelserne mellem jer
    Integrationer og API'er, hvor data flyder mellem jeres og kundens systemer.
  • Driften bag leverancen
    Den del af jeres egne systemer og konti, som leverancen hviler på.

Dokumentation, kunden kan bruge

  • Rapporten
    Fundene er prioriteret, og rapporten tilhører jer, når opgaven er betalt. I bestemmer selv, hvem den deles med.
  • Testerklæring
    Hvis det vurderes relevant, kan jeg udstede et erklæringsbrev om testen. Det kan gå til kunden, uden at den fulde rapport skal ud af huset.
  • Kundeversion
    Som tilkøb kan I få en version af rapporten, som er beregnet til at blive sendt til kunden.
  • Engelsk udgave
    Har I udenlandske kunder, kan rapporten leveres på engelsk mod betaling.
  • Retest
    Vil kunden se, at fundene er rettet, kan I tilkøbe en retest.

Svar i sikkerhedsspørgeskemaet

Testfeltet i et spørgeskema bliver ofte besvaret med et kort ja, og så kommer opfølgningsspørgsmålene. Med rapporten i hånden kan I i stedet oplyse omfang, testtype, tidspunkt, testerens navn og status på fundene. Det svar kan kunden bruge direkte i sin egen leverandørvurdering.

Er det kun en del af leverancen, der er testet, så skriv det. Et præcist svar holder også, når kunden senere beder om at se rapporten.

Uafhængig tredjepart

Mange kunder skriver, at testen skal udføres af en uafhængig tredjepart, uden at ordet er forklaret. Spørg kunden, hvad der menes. Ofte handler det om, at testeren ikke selv har bygget eller driver det, der testes.

Rådgivningen er uvildig og uafhængig. Nielco IT har ikke indgået forhandleraftaler med leverandører, og det, jeg anbefaler jer at rette, er valgt alene ud fra jeres leverance. Har jeg tidligere løst opgaver for jer, kan det fremgå af dokumentationen, så kunden selv kan tage stilling.

Erfaringen bag testen er mere end 30 år med IT-sikkerhed, også i finanssektoren, i offentlige myndigheder og i kritisk infrastruktur. Jeg underskriver gerne en fortrolighedsaftale.

Sådan foregår det

  • Kravet gennemgås
    Vi læser kundens krav sammen og finder ud af, hvad testen skal svare på.
  • Afgrænsning
    Testen afgrænses til de dele af leverancen, kundens drift hviler på.
  • Test og rapport
    Testen gennemføres i et aftalt tidsrum, og I får rapporten og en gennemgang af fundene.
  • Til kunden
    Rapport, erklæringsbrev eller kundeversion sendes videre, og retesten følger, når I har rettet.

Hvordan opgaverne prissættes, står under pris og tilbud.

Har en NIS2-kunde krævet en test af jer?

Ring på 70 13 63 23 eller udfyld formularen.

Så tager vi en snak om kundens krav, og hvad testen skal dække.

John Nielsen, Nielco IT

Skal jeg kontakte dig?

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Udfyld formularen, så tager vi en snak om kundens krav, og hvad testen skal dække.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.