Verdens største annoncekoncern tjener over 200 milliarder dollar om året på reklamer. Fra den 30. juni bestemmer den også, om du må blokere dem i din browser.
Sidste flag fjernes
Den 30. juni lander version 150 af verdens mest brugte browser. Med den fjernes det sidste tekniske flag, der holdt ældre udvidelser i live. Næste version lukker resten i juli. Det bekræftede en af leverandørens egne ingeniører i maj over for en international standardiseringsgruppe for browserudvidelser.
Konsekvensen er konkret. En af verdens mest brugte reklameblokere kan ikke længere køre i fuld version. Tilbage er en begrænset udgave uden dynamisk filtrering.
Sikkerhed som begrundelse. Reklamer som resultat.
Leverandøren begrunder ændringen med sikkerhed. Ondsindede udvidelser er et reelt problem. Men resultatet er, at den koncern, der omsatte for 264 milliarder dollar på reklamer i 2024, nu afgør, hvor effektivt du kan filtrere reklamer i den browser, der har omkring 65 procent af det globale marked.
Ikke kun denne browser
Den næststørste amerikanske browserleverandør har annonceret samme udfasning, men uden klar tidsplan. Mønsteret breder sig.
Browsere der beholder fuld blokering
Flere browsere bevarer effektiv reklameblokering uafhængigt af den store leverandørs ændringer.
En norsk medarbejderejet browser har en indbygget blokering, der er uafhængig af udvidelsessystemet og fortsætter uanset ændringer i den underliggende teknologi. Et svensk privacyprojekt, udviklet sammen med et anonymitetsnetværk, har fuld reklameblokering forudinstalleret. En open source-browser baseret på en uafhængig browsermotor har blokering indbygget og bevarer fuld understøttelse af den ældre udvidelsesstandard.
En amerikansk browser har hardkodede undtagelser, så fuld blokering fortsat virker, og har sin egen indbyggede filtrering. Amerikansk jurisdiktion gælder stadig, men funktionaliteten er intakt.
En anden browser understøtter også den ældre standard, men har været under ikke-europæisk ejerskab siden 2016.
Reklameblokering er et sikkerhedsværktøj
Den amerikanske cybersikkerhedsmyndighed anbefaler reklameblokere, fordi de reducerer risikoen for ondsindede reklamer, sporing og tredjeparts dataindsamling.
Falske annoncer for ægte software er en af de mest brugte angrebsveje mod virksomheder. Det hedder malvertising, og det rammer også professionelle brugere i regulerede miljøer.
Funktionen forsvinder ikke fra markedet. Den forsvinder fra den browser, hvor leverandøren tjener pengene på reklamerne.
Et spørgsmål om operationel kontrol
Det handler ikke om reklamer. Det handler om operationel kontrol. Leverandøren ændrer spillereglerne i sit eget produkt. I har ingen indflydelse på ændringen. Og for de fleste organisationer er browservalget aldrig blevet truffet bevidst. Det fulgte bare med.
En uafhængig cybersikkerhedsaudit kan afdække, hvilke browsere jeres organisation bruger, om de beskytter mod malvertising, og om konfigurationen matcher jeres sikkerhedspolitik.
Hvor mange i jeres organisation bruger den dominerende browser som standard, og hvem traf egentlig den beslutning?
Har du brug for en gennemgang af jeres browsersikkerhed og endpoint-konfiguration?
Kontakt Nielco IT på telefon 70 13 63 23 eller via kontaktformularen.
